Mine mennesker
Mine mennesker lyder navnene Rita og Axel. Det kalder Karl og jeg dem selvfølgelig ikke. Men vi forstår deres sprog, selvom vi ikke taler det.
Efterhånden forstår de os - og jeg vil da ikke undlade at nævne, at det var rart at komme til en familie, hvor Karl allerede havde gjort et forarbejde.
Og et par katte mere, har jeg forstået.
Vores mennesker har gang i mange, mærkelige ting, som Karl og jeg venligt bærer over med, fordi vi får vores mad og øvrige fornødenheder stort set som ønsket.
Der kan godt være visse klagepunkter, og vi tager dem da også op en gang imellem.